NemRefusion
Presse   Om NemRefusion.dk   Informationsmail   Driftstatus  
Udskriv Opdateret d. 18-04-2012

Lovstof Sygedagpenge

Lønmodtagere

 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, hvis vedkommende har været beskæftiget hos arbejdsgiveren de sidste 8 uger før sygefraværet med mindst 74 timers beskæftigelse. Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge de første 30 dage (arbejdsgiverperioden).

 

Herefter overtager kommunen udbetalingen eller yder refusion til arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren fortsat er syg. Det er en forudsætning for udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, at lønmodtageren har været beskæftiget mindst 120 timer indenfor de sidste 13 uger.

 

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hos den nuværende arbejdsgiver i 8 uger med mindst 74 timers beskæftigelse, er man nyansat, og så har arbejdsgiveren ikke pligt til at yde personen sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden). I stedet kan sygedagpenge udbetales fra kommunen, hvis det kan dokumenteres, at lønmodtageren har været beskæftiget mindst 120 timer indenfor de sidste 13 uger. I den situation skal arbejdsgiver indberette sygefraværet via NemRefusion.

 

Anmeldelse af sygefravær og ansøgning om sygedagpengerefusion skal indberettes af arbejdsgiver via NemRefusion.

 

 

Arbejdsledige

 

Bliver personen er syg mens vedkommende er arbejdsledig, kan sygedagpenge udbetales fra kommunen fra første sygedag, hvis personen er understøttelsesberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Ansøgning om sygedagpenge sker via A-kassen, som indberetter sygemelding via NemRefusion.

 

 

Selvstændige

 

Selvstændige kan få sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, hvis vedkommende er selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Dagpengene beregnes som hovedregel ud fra overskuddet af virksomheden på den sidst godkendte årsopgørelse. Sygefraværet skal anmeldes senest 3 uger efter første fraværsdag via NemRefusion.

 

Er den selvstændige forsikret, skal sygefravær anmeldes senest en uge efter 1. eller 3. sygedag alt afhængig af den tilmeldte ordning. Har den selvstændige tegnet en forsikring, kan der udbetales dagpenge fra 1. eller 3. sygedag alt efter den tilmeldte ordning.

 

Tilmelding til forsikringsordning og

yderligere oplysninger om forsikringsordningen

 

Se desuden oversigten over de forskellige tidsfrister der er i forbindelse med anmeldelse af fraværet og anmodning om refusion.

 

 

Dagpengenes størrelse

 

Sygedagpenge udgør fra 2. januar 2012 højest 3.940 kroner pr. uge og 106,49 kr. pr. time.

 

Se flere detaljer om satserne på Retsinformation