Konvertede indberetninger
Indberetninger på papir konverteres til NemRefusion. Konverteringen sker for at hjælpe arbejdsgiverne til at indberette anmodninger på baggrund af eksisterende anmeldelser.
Der konverteres udelukkende indberetninger i forbindelse med fravær, hvor en arbejdsgiver har refusion til gode. De følgende typer indberetninger konverteres derfor ikke til NemRefusion:
- Lukkede fravær, hvor refusionen er færdigudbetalt
- 'Løbende' fravær, hvor der ikke kan anmodes om refusion (blanketterne dp200a og dp400a)
- Selvstændiges indberetninger (blanketterne dp200a og dp400a).
Indberetninger foretaget på papir konverteres til NemRefusion én gang ugentligt (typisk mandag nat). Alle papir-indberetninger, som kommunen har modtaget og indtastet i det kommunale fagsystem (KMD's Dagpengesystem), og hvor der samtidig - efter den kommunale 'ugekørsel' - er refusion til gode hos arbejdsgiver, konverteres. Sådanne indberetninger vil typisk være tilgængelige for arbejdsgiveren i NemRefusion tirsdag morgen.
OBS: Hvis arbejdsgiveren har et fravær i NemRefusion, som oprindelig er baseret på en konverteret anmeldelse, så vil fraværet ikke blive opdateret med evt. nye refusionsdatoer, såfremt disse efterfølgende er indberettet af arbejdsgiveren på papir.
Under "Ofte stillede spørgsmål" kan du finde svar på mange spørgsmål vedrørende problemer med konverterede indberetninger.


