Aktuelt fra Support
P-nummer vises ikke ved indberetning:
Fra onsdag den 12. oktober har nogle brugere oplevet problemer med indberetning pga. manglende p-nummer samt problemer generelt med rullemenuerne i NemRefusion.
Problemet skyldes en opdatering af Internet Explorer 7.0 hos Microsoft. Microsoft er kommet med følgende tre løsningsforslag;
1. I forbindelse med en rulleliste:
- Brug tasterne pil op eller pil ned for at vælge en værdi.
- Hvis du bruger en mus med et hjul, kan du dreje på hjulet for at rulle gennem listen og vælge den ønskede værdi.
2. Foretag en ændring af indstillingerne i Internet Explorer 7.0:
- Klik på Internetindstillinger i menuen Funktioner i Internet Explorer. Eller tryk på Alt+X, og klik derefter på Internetindstillinger.
- Klik på fanen Sikkerhed.
- Klik på Websteder, du har tillid til, og klik derefter på Brugerdefineret niveau.
- Rul ned til afsnittet Diverse for at kontrollere, at indstillingen Tillad script-definerede vinduer uden begrænsninger for størrelse og placering er valgt.
- Klik på OK.
- Klik på Steder, angiv navnet på stedet i feltet Føj dette websted til zonen, og klik derefter på Tilføj.
- Klik på Luk, og klik derefter på OK.
3. Opgrader til en nyere version af Internet Explorer.
Kan ikke indtaste korrekt fra-dato ved anmodning på konverteret fravær:
I det kommunale fagsystem (KMD's Dagpengesystem) må der ikke optræde "huller" i den indberettede refusionsperiode. Tilsvarende tillader NemRefusion ikke "huller" i indberettede refusionsperioder.
For konverterede fravær kan der være tilfælde, hvor du som bruger oplever "huller" eller "overlap" i perioden i forhold til de anmodninger, du tidligere har foretaget på papir. I praksis anbefaler vi derfor, at du, ved konverterede fravær, accepterer den fra-dato, som NemRefusion foreslår. Hvis ikke NemRefusion foreslår en dato, bør fra-datoen sættes, så der ikke bliver "hul" i refusionsperioden, også selv om det kan virke som om, at man dermed anmoder for samme periode to gange. Det har ingen betydning for udbetalingen, at en fra-dato evt. overlapper med, hvad der tidligere er indberettet på papir. Allerede udbetalte perioder er registreret i kommunens fagsystem, og derfor vil der ikke blive udbetalt to gange for samme periode.
Brug af systemet uden mus:
Det er ikke muligt at betjene NemRefusion udelukkende ved brug af tastatur. Betjening af NemRefusion med tastatur virker bedst i Internet Explorer 8. Vi forsøger at optimere dette løbende.


