Velkommen til NemRefusion.dk

NemRefusion er en løsning til indberetning af syge- og barseldagpenge for arbejdsgivere og selvstændige. Med NemRefusion kan arbejdsgivere og selvstændige søge om syge- og barselsdagpenge samt refusion for løntilskud og fleksjob digitalt.   

Her på siden finder du information om, hvordan du indberetter, hvilke regler der gælder på området og de tekniske forudsætninger for at bruge NemRefusion. 

Når du er klar til at indberette, så tryk på knappen "Gå til indberetning", og du kan starte din indberetning via virk.dk.

Er du ny i NemRefusion?

Som arbejdsgiver er det din pligt at indberette refusionsdagpenge gennem NemRefusion-løsningen. Læs her hvad du skal have klar, før du indberetter, hvilke regler der gælder og hvordan du indberetter.

sådan kommer du i gang med Nemrefusion

Driftstatus
Opdateret klokken 
Alle systemer kører
Der er driftproblemer

Nogle kommuner oplever problemer med registrering i undtagelsesregisteret

Hvad er NemRefusion?

Gennem NemRefusion kan virksomheder, selvstændige og A-kasser let og hurtigt anmelde og anmode om refusion af syge- og barseldagpenge digitalt, og kommunerne og Udbetaling Danmark kan automatisk hente indberetningerne direkte ind i deres fag- og ESDH-systemer.

Virksomheder og selvstændige har også adgang til et venteregister, som automatisk via e-mail og sms kan varsle virksomheden om de mange frister på syge- og barseldagpengeområdet. Endelig har virksomheder og selvstændige også adgang til at se status på kommunens sagsbehandling og specifikationen af eventuelle udbetalinger.

NemRefusion er gratis at anvende for virksomheder, selvstændige og A-kasser. Adgang til løsningen sker med NemID Medarbejdersignatur til Erhverv via Virk.dk eller direkte via virksomhedernes løn-, HR- og fraværssystemer.

Hvem skal indberette?

Arbejdsgiver

Med NemRefusion skal du som arbejdsgiver foretage digitale indberetninger af sygefravær til kommunen og barselsfravær til Udbetaling Danmark for dine ansatte. 

Du får en oversigt over de udbetalinger, kommunen har foretaget, og du får også mulighed for at raskmelde medarbejdere via NemRefusion. Desuden hjælper NemRefusion dig med at huske alle de forskellige tidsfrister.

Under ’Nyttig information’ finder du vejledninger til, hvordan du kommer godt i gang med NemRefusion.

Arbejdsgiver
Selvstændig

Selvstændig

Med Nemrefusion skal du som selvstændig foretage digitale indberetninger af sygefravær til kommunen og barselsfravær til Udbetaling Danmark.

I NemRefusion får du en oversigt over de udbetalinger, som kommunen og Udbetaling Danmark har foretaget, og du har også mulighed for at raskmelde dig. Desuden hjælper NemRefusion dig med at huske alle de forskellige tidsfrister.

Under ’Nyttig information’ finder du vejledninger til, hvordan du kommer godt i gang med NemRefusion.

A-kasser

A-kasser skal anvende NemRefusion, når de skal indberette oplysninger til brug for kommunens beregning af sygedagpenge og Udbetaling Danmarks beregning af barseldagpenge.

Det betyder, at A-kassernes medarbejdere skal foretage indberetninger via Virk.dk eller automatisk via A-kassens fagsystem. Det sidste forudsætter, at A-kassen tilpasser sit fagsystem til NemRefusions snitflader. 

Under ’Nyttig information’ finder du vejledninger til, hvordan du kommer godt i gang med NemRefusion.

A-kasser

Tilmeld dig informationsmail

Vi sender informationsmails ud, når der er information om eksempelvis ny lovgivning, der påvirker NemRefusion, ændrede snitfladebeskrivelser eller nye versioner af løsningen.

TILMELD 

Kom i gang med indberetningen

Få hjælp til indberetningen

Brug vejledningerne til NemRefusion, øv dig i at indberette i DEMO-løsningen eller klik nedenfor for at blive klar til at indberette. 

Sådan kommer du i gang 

NemRefusion support

Se ofte stillede spørgsmål her eller kontakt supporten, hvis du har udfordringer med NemRefusion. 

supportens kontaktoplysninger